Opskrifter

Herunder et lille udvalg af vores opskrifter, til dem der har lyst til, at prøve at lave dem selv.

Selleri tortilla

 

  • 1 Selleri
  • 4 Løg
  • 5 Fed hvidløg
  • 1 bundt persille
  • 8 Æg
  • 1 dl mælk
  • Revet parmesan
  • Salt & Peber
  • Oliven olie

Selleri, løg, og hvidløg rives. Vendes i en gryde med lidt oliven olie, indtil det “falder sammen”. Krydres med salt og peber.

Æg og mælk piskes sammen og grøntsagerne og parmesanen blandes i. Hældes i et dybt tærtefad og bages ved ca. 200 grader i en ½ times tid.  

 

Tomatsalat med rysteribs

• Tomater
• Finthakket rødløg
• Bronzefennikel eller anden krydderurt
• Ribs
• Sukker

Rysteribs:
Ribs gives et kort opkog med sukker (Der skal meget til, for de er sure!)
Når ribsene er afkølet kommes de over tomatsalaten.
Vi bruger frosne ribs mens vi venter på de friske.

Rødbede og rygeostmos

  • Rødbeder
  • Rygeost
  • Yoghurt (Gerne Græsk)
  • Revet ingefær

Kog rødbeder med skræl.

Skræl dem og blend dem derefter.

Bland med rygeost og lidt yoghurt.

Smag til med ingefær.

Pynt med Nigellafrø.

Smager godt til fisk, lyst kød eller brug det som smørepålæg.

Dukkah

  • 5 spsk sesam
  • 5 spsk hasselnødder
  • 2 spsk mandler
  • 2 spsk koriander
  • 2 spsk spidskommen
  • Salt & peber
  • Evt. lidt chiliflager

Rist alt på en tør pande og hak det i en minihakker eller stød det i en morter.

Lav den så grov eller fin du ønsker.

Sesam, nødder og mandler kan erstattes af andre nødder og kerner.

Kan holde sig i 1-2 måneder.

Brug den på bagt selleri eller andre rødder, paner kylling med det eller drys den i din salat. 

Citroncreme

  • 2 øko citroner
  • 2 fed hvidløg
  • 2½ dl god olivenolie
  • Groft salt
  • Frisk kværnet peber
  • Lidt sukker

Citronerne bages hele i ca. 15 minutter ved 200 grader. De skal være møre og have fået lidt farve.

Blend de bagte citroner med hvidløg, olivenolie, salt, peber og sukker.

Du kan evt. tilsætte friske krydderurter, så som mynthe, rosmarin eller andet.

For en mere cremet udgave, kan du tilsætte cremefraiche efter smag.

Cremen kan bruges som smagsgiver i simreretter, til fisk, kylling eller som dressing i sandwichen.

Glutenfri boller

  • 7 dl lunken vand
  • 30 g gær
  • 1 tsk honning 1,5 tsk salt
  • 100 g majs mel
  • 100 g boghvedemel
  • 150 g hirsemel
  • 75 g maizena
  • 30 g fiber husk
  • 100 g solsikke kerner

Kom evt revne gulerødder i

(i alt 350 g glutenfri mel – helst mange slags + 75 g maizena)

Gæren udrøres i vandet. Herefter tilføjes fiberHUSK. Det er vigtigt at fiberhusken bliver rørt godt ud i 5-10 min. Nu tilføjes resten af ingredienserne og bollerne formes med det samme og lægges på en bageplade. Her hæver de i god lang tid.

Bages ved 230 grader i ca. 12 minutter.

TIP: Gør dine hænder våde når du former bollerne, så bliver de lækre sprøde og holder formen.

Citron syltede rødløg

• 2-3 Rødløg
• 1 Citron eller 2 Lime
• Salt

Snit løgene i fine skiver. Kom citronsaft + salt på og kram det ind i løgene. Lad det trække minimum 1 time.

Flot pynt i salater, som tilbehør til kødet, i sandwichen eller den hjemmelavede burger.